I. MORGEN. NEW. YORK.

Seriously... I'm not kidding

Jeg er netop begyndt på denne bog. Seriously... I'm Kidding af Ellen Degeneres. Mange af jer kender sikkert Ellen fra 'The Ellen Show'. Det gjorde jeg ikke. Jeg havde ingen ideer om at det var kvinden bag. Og hvis jeg havde vidst det er jeg ikke sikker på, om jeg ville have kastet mig over denne bog. 

Engang for noget tid siden faldt jeg over denne bog, jeg mener det var i Bog & Ide. Jeg tog den op, vendte den om og begyndte at læste bagsiden. Det var slet ikke det jeg havde forestillet mig. Jeg blev nærmest helt mundlam. Det er meget sjovt at kigge på bagsiden af en bog, og lige pludselig få komplimenter "You know what I love most about you? That we get each other. And also your eyes."

Det faldt jeg ligesom for. De her chessy pick-up lines. Det var nyt, spændende og anderledes.

Nu er jeg begyndt på bogen. Jeg er nået præcis 42 ((Y)) sider ind i den. Og den er spøjs. Meget spøjs. Den handler om Ellens tanker om alt. 

Et afsnit i bogen hedder "Thunderclap: A Short Short Story" Jeg har tænkt mig at citere "It was a dark and stormy night. The streets were empty. They seemed sad almost and hollow. The wind was howling and the rain was pouring down upon the rooftop so loud that Papa could barely hear the sound of his teakettle. Eventually, the storm passed and normal activity resumed." Jeg ved dette ikke er meget, og at det måske virker dumt. Men jeg synes det er meget sjovt, sådan som hun bare slutter historien, og gør den til 'A short short story'. Og sådan er bogen hele vejen igennem. Men mange mærkelige og forunderlige tanker. Jeg så fx at det midt inde i bogen er et afsnit der hedder "Meditation", og så er  det bare fire blanke sider, så man kan sidde og meditere. 

Spøjst