Undskyld

Undskyld, jeg glemte din fødselsdag

Undskyld, jeg altid svarer for dig

Undskyld. jeg har sådan en stor mund

Undskyld, alle de gange jeg har glemt at sige undskyld

Undskyld, alle de gange jeg ikke har svaret

Undskyld jeg falder i søvn hver eneste gang vi ser film

Undskyld jeg ikke sagde, jeg ikke kom

Undskyld jeg er dårlig til at give komplimenter

Undskyld jeg er dårlig til at modtage komplimenter

Undskyld jeg altid lyver for dig
Undskyld for min egen middelmådighed
Undskyld for aldrig at tro på dig
Undskyld jeg gang på gang sviner din musiksmag til

Undskyld det var ikke min mening at såre dig

Undskyld jeg ikke kom og besøgte dig noget mere før det var for sent

Undskyld jeg aldrig ringer

Undskyld at jeg altid kommer for sent

Undskyld jeg altid retter på dig

Undskyld jeg altid synger

Undskyld at jeg er glad

Undskyld at jeg er sur og tvær

Undskyld jeg tog det sidste tyggegummi og benægtede

Undskyld jeg sagde jeg elskede dig

Undskyld jeg aldrig snakker med dig

Undskyld at jeg er doven
Undskyld jeg ikke har mere overskud
Undskyld at jeg ikke kan mere
Undskyld for ikke at grine ad dine jokes
Undskyld jeg altid griner ad dig

Undskyld jeg aldrig får sagt til dig hvor meget du betyder for mig

Undskyld jeg ville bestemme alt

Undskyld jeg startede den diskussion

Undskyld jeg ikke hjalp med opvasken

Undskyld jeg altid snakker om mig selv

Undskyld jeg sætter alle andre end dig i første række

Undskyld jeg svarede med et ok

Undskyld jeg sårer dig gang på gang

Undskyld jeg ikke er vild med dig

Undskyld jeg ikke siger dette noget før

Undskyld jeg ikke var bedre til at spille mit skuespil

Undskyld Laura, Matilde og Jonatan

Undskyld jeg ikke kan passe mere på dig.

Undskyld jeg ikke kan være ansvarlig

Undskyld jeg aldrig kan gå i seng i ordentlig tid

Undskyld jeg aldrig laver mine lektier

Undskyld jeg kun snakker om min egen efterskole

Undskyld jeg ikke har trænet

Undskyld jeg er her

Undskyld mor

UndskyldUndskyldUndskyldUndskyldUndskyldUndskyldUndskyldUndskyldUndskyld

Min storhedstid

Lige siden jeg var helt lille har jeg drømt om dette.
Dette år hvor magten tilhørte mig. Kun mig.
Dette år hvor jeg kunne gøre hvad jeg ville. Hvor jeg styrede verden.
Sådan troede jeg det ville være.
Jeg troede at hele dette år ville blive legendarisk, det bedste år i mit liv, det mest bemærkelsesværdige.
Sådan er det ikke. Overhovedet ikke. Jeg er nærmest skuffet.
Jeg har set alle mine tre søskende opleve det. Set hvordan se klarede sig igennem det.
Jeg har set min yngste søsters storhedstid. Storhedstid set med en 9 -årigs øjne.
Nu jeg er i det, vil jeg bare have det hele overstået...
Det er ikke så vildt at stå i det. Jeg har ikke min storhedstid.
Der er 136 dage tilbage - ja jeg tæller ned. Jeg vil bare have det skal ende.

Den sidste dag bliver den bedste. Det er der jeg kan sige "suck it!"
Jeg vil forlade det sted jeg har et elske - hade forhold til.
Aldrig behøver jeg at sætte mine ben der.
Hvor jeg dog glæder mig.
Hvor er dette dog dybt overvurderet

Din krop, sovende

Din krop, sovende

Så mærkelig

så vidunderlig

at se din krop dér

udstrakt i den første lette søvn

som en doven kat der når som helst kan lette øjnene igen

se den slappes

se alle hudens munde trække vejeret synkront

under blidt sløret lampelys

og tænke

så mærkeligt

på denne krop

alt det en krop kræver

og fortjener, og skal få -

Denne krop skal have kærtegn

vandes som en blomst

dyrkes som en mark

fra svimlende sugende swingende salige samleje

til kælne klap og sirlige strygninger

fra bløde bid til nakkehårs-nap -

Denne krop er så mange glæder 

og så mange farer venter den

fra forkølelse til feber til forfald

Åh, jeg skal passe på denne krop

det dyreste jeg ved - 

Din krop ligger og sover

med min fremtid i sig

og jeg ved det og kan næsten ikke se på den

så mærkeligt

og så vidunderligt

er det 

er den - 

Dan Turéll - 1977

Ingen hænder, ingen kage

Jeg vil gerne sige undskyld for alt det nye fortolkning

Jeg ved jo godt, at i alle sammen gerne ville sidde og se Frøken Nitouche lige nu.

Og hvorfor skal der overhovedet skrives noget nyt når Matador er lavet?
 Når vi har Olsen Banden og Bryggeren?

Jo det skal jeg sige dem, der er fordi der også skal være noget at glæde sig over om 50 år. 

Så kan jeres børn sidde og sige "Købmanden, årh dengang kunne man noget."

Man håber jo altid på at fremtiden, på en eller måde, kommer til at ligne fortiden, fordi nutiden den er der aldrig særligt meget ved.

Dengang.
Dengang.
Dengang hvor sommeren var lang og vinteren var bindende kold.

Alle mennesker boende på Amager, der var landskamp mod Sverige hver søndag.

Verden er blevet hård og kold og farlig.
Der er så pisse meget vold i dag. Det var der ikke dengang.

Det blev i hvert fald ikke anmeldt, for det var ikke vold.
Det var bare opdragelse eller indlæringsvanskeligheder, kite-håndethed eller skamysler.

Dengang skulle alle jo opdrages; konen, børnene, andre mandfolk på kroen.

Der var altid en grund til at forklare folk nogle borgerelige ord og give dem en overhaling.
Men vold? Det var det ikke.

1. verdenskrig det var jo ikke engang en  rigtig krig, det var bare en lang diskussion. 

Ikke som idag hvor man tager en flyvemaskine og brager ind i et højt hus, fordi man ikke lige føler man bliver set. 

Alle vil på tv i dag. 

Unge mennesker i Jylland, de vil kneppe Osama Bin Laden, bare fordi de har set ham på fjernsyn.

Dengang. Der var styr på tingene dengang.
 Det kan godt være der var slaveri.
Men der var ikke illegale indvandrere.

Det var dengang hvor man lørdag aften tog en tur til England og plyndrede og voldtog.

Dengang man stod sammen som nation. S
å kom der en mand ned på torvet og sagde "I morgen skal alle våbenfører mænd mellem 16 og 25 stille her og få en riffel, så går vi mod Tyskland."

Imorgen siger du? Pis jeg skulle have været til frisøren. 

Der var også bedre råvarer dengang. 

Jordbær, de smagte af jord og man havde dem kun 14 dage om året.
Og man plukkede dem selv.

Det var også lettere at tygge maden dengang, fordi man havde tænder.

I dag kommer maden til gengæld af sig selv.
 Fra kommunen.
Vælling i friske grå nuancer hver dag.

De gode gamle dage.

-Købmanden, Ingen hænder. Jonatan Spang 
& Blæs Bukki

Året der gik

Så nu kommer det. Dette indslag der har været længe under opsejling!
Dette år, har selvfølgelig, været det hårdeste år i hele mit liv.
Tabet af min mor, kan ikke opveje alle de gode ting der er sket i år, selvom der var mange. De første tre måneder handlede alt om min mor. Der kunne jeg ikke lave andet end at tænke på hende. Men så den sidste dag i marts drog jeg afsted mod den jyske hede. En uges spejderlejr ventede på mig. I mange uger havde Astrid og jeg selv gået og forberedt denne tur. Og vi glædedet os afsindigt meget.
Det var denne uge der vendte op og ned på det hele for mig. Jeg mødte her mange helt igennem fantastiske mennesker. Jeg snakkede, grinede, græd og havde en af de bedste uger nogensinde. Da det var tid for at tage hjem, stod jeg blandt hundredevis andre ligeså sørgmodig mennesker som jeg selv. Jeg kiggede rundt. Selvom jeg langt fra havde nået at snakke med alle, synes jeg på det tidspunkt at alle var smukke. At jeg aldrig havde lyst til at forlade disse mennesker igen. Tiltrods for at jeg kun havde snakket med en brøkdel.

Mit nytårsfortsæt sidste år lød på "Amanda, du skal lave noget i alle dine weekender. Det behøver ikke at være noget stort, men noget skal du dog foretage dig." Jeg har opfyldt dette til punkt og prikke. I hver eneste weekend der foregående år har jeg lavet noget. En stor del af de weekender har været fyldt med spejder arrangementer. Jeg har aldrig været så aktiv som jeg er lige nu og som jeg har været det sidste år. Det har været min måde at komme væk fra tingene. + jeg elsker det af hele mit hjerte.
I slutningen af sommerferien kom jeg med i en patrulje "Piger På Afveje", den patrulje og de piger er jeg ekstremt glad for, at jeg har fået noget at gøre med. Jeg kendte alle pånær en, men vi er allerede blevet så tætte. Uden de ved det, har de været med til at hive mig op.

Også nogle andre piger har især været med til at hive mig op, det sidste kvarte år, mine cocio-tøser. Det at jeg går og hele tiden tænker over noget med vores sange eller andre ting ifh. til det, hjælper mig. Så har jeg mine tanker der og ikke ved min mor.

Dette år har været fyldt med sommerfugle i maven, før en koncert, en spejderlejr eller en terminsprøver, forelskelse, masser tåre, grin, spejder løb og- ture, Roskilde Festival, kys, uvenskaber, had, nye bekendtskaber, de bedste mennesker, de bedste søskende, stressede lærer, sommerhusture, badeture og en stor potion sorg.
Alt i alt har det været et meget indholdsrigt år. Både på godt og skidt