onsdag den 31. oktober 2012

Fucking lorte jul!

Jeg plejede at elske julen. Julen var min ynglings tid på året. Alle er så glade. Julestemningen er ekstremt. Overalt går der mennesker der nynner julesange. Overalt kan man lugte julekager. Julekalenderen kører i fjerneren. Alt immer af julefryd.
Jeg plejede at være i godt humør hele julen. Jeg plejede at elske bage-kage-dagen. Elske at pynte op. Elske at gå igennem gågaden og bare mærke julestemningen. Elskede at sidde og se Pyrus. Og Disneys juleshow. Det var det bedste. Sådan er det ikke mere.
Det er meningen at julen skal være den hyggeligste højtid. Julen skal være der, hvor man sidder med dem man elsker, sin familie. Det er den bedste tid på året. Man spiser god mad, drikker en snaps og tager mindst 5 kilo på.
For dem der ikke har så meget er julen ikke festlig. Ligesom den lille pige med svovlstikkerne. Hun havde ikke noget. Hun døde juleaften. For mange er julen bare endnu en tid hvor der skal bruges flere penge. De penge man ikke har. Og igen for nogen er julen en meget sørgelig ting.
Sådan er det for mig. I år bliver julen det værste. Bare der er nogen der synger en julesang begynder jeg at græde. Der er forfærdeligt. Min mor elskede julen. Hun elskede den mere end noget andet. Hun blomstrede op i juletiden. Med julepynt og julebagning. Hver jul sad vi i køkkenet med rutte-kagerullen. Nogen af mine bedste minder er fra julen.
Min mors ynglings tid var julen. I julen blomstrede hun op. Hun strålede hver jul. Hun elskede at forkæle mine tre søskende og mig. At give os gaver var noget af det bedste hun ved. At se os glade. Var det aller bedste. Hun gik altid flere måneder før og vidste hvad hun skulle købe til os. Engang havde hun købt en gave til min storebror i august. Bare fordi det lige var den rigtige ostekniv.

Det er den grund til at jeg gruer for julen i år. At hun købte den ostekniv i august er grunden til jeg ikke glæder mig. Jeg vil ikke have det bliver jul. Det er ikke jul uden hende. Det er forfærdeligt.

søndag den 28. oktober 2012

Lykken er...

Lykken er at se de piger, du har længtes efter.
Lykken er, at sidde en lun sommeraften og kigge på stjerner.
Lykken er at komme på toilettet, når man virkelig er trængende.
Lykken er at sove i sin egen seng efter en uge på den jyske hede.
Lykken er at sove en uge på den jyske hedde.
Lykken er de steder, der kun venter på at blive opdaget.
Lykken er at få 12.
Lykken er at få en time tidligere fri.
Lykken er at feste så du glemmer alt.
Lykken er at gå en tur i skoven.
Lykken er at blive forkælet.
Lykken er at blive holdt tæt og nusset i håret.
Lykken er at få nye sko, tasker, tøj.
Lykken er at komme afsted på Solaris, Nathejk eller noget andet dumt.
Lykken er at slikke chokoladesovs af dine veninders maver.
Lykken er en hel nat bare sidder og snakke.
Lykken er at føle sig lækker.
Lykken er at føle sig elsket.
Lykken er at ligge i dine arme.
Lykken er at mærke dine kys.
Lykken er at høre din stemme hviske mit navn.
Lykken er at gå en tur med dig.
Lykken er at opleve noget nyt.
Lykken er at dufte af dig.
Lykken er at møde nye mennesker.
Lykken er at være fyldt med ideer. Og bare kunne skrive
Lykken er at læse en god bog.
Lykken er at løbe en tur.
Lykken er at finde det du troede var væk for evigt.
Lykken er at lege.
Lykken er at grine.
Lykken er, at se dem man elsker have det godt.
Lykken er, at se dem man elsker.
Lykken er at ligge og fantasere.
Lykken er Jul i Valhal.
Lykken er forunderlig.

fredag den 26. oktober 2012

Væk med alle ideerne

Mine ideer er væk. Med et forsvandt de alle. Jeg gik og tænkte på alle de ting jeg ville skrive om. Alle de ting jeg havde, jeg ville dele med mennesker. Men med ét er de væk. Og det er ikke mere end et par dage siden jeg havde alle disse fantastiske ideer. Jeg ved ikke hvad der er sket. Jeg gider ikke at skrive om hvad jeg har lavet idag, eller poste "dagens outfit", nej det er bare ikke mig. Jeg vil skrive om noget. Jeg vil vise at jeg har indhold. At der er mange af hverdagens små finurligheder man kan skrive om. Men nej jeg er tom.
Og dog alligevel vælger jeg at skrive om, hvor lidt jeg ved, hvad jeg vil skrive om. Mennesket er forunderligt.

tirsdag den 23. oktober 2012

Medina, Burhan G, Nik og Jay og Rasmus Seebach

Der er intet som en dårlig popsang, der bringer alle minderne frem. Høre en sang der kom frem da jeg gik i 7. klasse, den minder mig om alle de dumme ting jeg lavede netop i 7. Høre Burhan G med "Jeg vil ha' dig for mig selv", vi sang den i 6. klasse i musik. Jeg har lige brugt en uge af mit liv, på netop denne og de andre af hans yderst smukke (læs ironien) sange. Og jeg er kommet til at elske dem. Det indrømmer jeg gerne.
Det er sjovt at en sang kan få en til at bryde ud i gråd, eller få en til at være glad, så glad man ikke har været i lang tid. Der er intet som musik- især ikke dårligt popmusik, der kan lige præcis dette. Og jeg ved at i alle, lige meget hvor meget i benægter det, kan synge med på både Medina, Burhan G, Nik og Jay og sågar Rasmus Seebach. Det er da forunderligt, et eller andet sted, at det musik mange af os synes er dårligst, er det musik der samler os allermest. Tænk en ekstra gang over den.

mandag den 22. oktober 2012

En måned efter

Jeg faldt lige over noget jeg har skrevet i mit dansk hæfte en måned efter min mors død, jeg tænkte at jeg lige ville dele det med jer.

Så, en måned er der nu gået. Det har været en måned jeg bare har prøvet at få til at gå. Det er egentligt gået meget godt, synes jeg. Jeg tror ikke det er gået helt op for mig.  Jeg bliver ved med at sige til mig selv, at det er gået op for mig, men det passer ikke. 
Jeg har hjemve. Jeg savner at komme hjem om fredagen til nybagt kage. Jeg savner weekenderne hvor vi sad og så bingo bango. Men mest af alt savner jeg hendes stemme og hendes latter. Jeg ville gøre så meget bare for at høre hende stemme en sidste gang. Se min rigtigt mor engang til, ikke hende der var var syg. Jeg vil give alt for at sige til hende at jeg aldrig har, eller kommer til at elske en person så højt som jeg elsker hende. 
En måned er nu gået. Tiden flyver bare. Jeg forstår ikke hvordan hele verden og hele mit liv bare fortsætter. Jeg ville ønske at der var en pauseknap i livet, eller en spol-tilbage- knap, det ville være det bedste. Det er fjollet at tænke. Jeg ved jo godt det ikke sker. Jeg ved godt at jeg skal leve mit liv, men jeg ve ikke hvordan. Og alligevel har jeg klaret en hel måned. Jeg har haft min kalender helt fyldt op, men det er ikke nok, Der er stadig alle aftnerne og alle de tidspunkter jeg er alene. Det er dem der er værst. Det er der jeg tænker på alt det dårlige i mit liv, der jeg finder ud af hvor meget jeg har brug for hende. 
Det hele er virkelig ikke til at forstå. Jeg vil ikke forstå det. Jeg vil leve i min egen lille fantasiverden, hvor alt er godt. Det er når jeg træder ud af den bubbel at det hele ramler sammen. Det er oftest når jeg er alene. Så det vil jeg helst ikke være, men det bliver jeg nødt til og jeg ved det godt. Det er hårdt. 
Intet går som jeg vil have det til, alt er forkert. Lige meget hvad jeg gør er det ikke godt nok.

Det er stadig meget de samme tanker jeg går rundt med. Det er stadig hårdt.

onsdag den 10. oktober 2012

Bird, fly away

Jeg faldt over dette billede engang for noget tid siden på facebook. Jeg tænkte, jeg lige ville dele det med jer. Jeg kommer ikke til at sige noget stort eller langt om det. Bare kig på det. Tænk over det. Gør noget ved det. Det er et af de citater der er kommet til at betyde meget for mig, på meget kort tid. Jeg ved ikke, hvad det er med det. Jeg har det bare altid i mit baghoved.

mandag den 8. oktober 2012

Mine lyster

Jeg har lyst til at råbe og skrige alle mine følelser ud.
Jeg har lyst til at skrive. Skrive, skrive og atter skrive.
Jeg har lyst til at løbe mig en lang lang tur.
Jeg har lyst til at tage til Århus, Odense, Bruxelles, København eller USA.
Jeg har lyst til at sidde og læse Harry Potter.
Jeg har lyst til at ringe til ham den søde, høre hvordan hans dag har været.
Jeg har lyst til at sidde og hygge mig med en god film.
Jeg har lyst til at være sammen med Asta.
Jeg vil have hun kommer hjem.
Jeg har lyst til at shoppe-amok.
Jeg har lyst til at hoppe og danse.
Jeg har lyst til at være glad.
Jeg har lyst til at græde.
Jeg har lyst til at tage tilbage og bare lytte til den lille babys hjerteslag.
Jeg har lyst til at drikke kakao og spise miniskumfiduser.
Jeg har lyst til at sove i telt.
Jeg har lyst til at drikke, så jeg glemmer alt.
Jeg har lyst til at møde nye mennesker.
Jeg har lyst til at der er en der holder om mig.
Jeg har lyst til at kysse på en.
Jeg har lyst til at se alle de mennesker jeg savner.
Jeg vil have at min søster kommer hjem.
Jeg har lyst til at tage Solaris om igen. Kun så vi kunne være i bedere tid.
Jeg har lyst til at spise sushi.
Jeg har lyst til at spise lakrids is.
Jeg har lyst til at høre Kúra, Red hot, Veto, James Blake, Tina, COYB, Disney-musik og Alphabeat.
Jeg har lyst til at kaste noget hårdt imod dig.
Jeg har lyst til at lege i sneen.
Jeg har lyst til at se regndråberne mod mit vindue.
Jeg har lyst til at gå en tur i skoven.
Jeg har lyst til at gå i bikini.
Jeg har lyst til ikke at fryse hele tiden.
Jeg har lyst til at holde dig tæt og fortælle dig, hvor meget du betyder for mig.