Mor, jeg elsker dig

Nogle gange slår det ned i mig som et lyn, hvor meget jeg savner dig. Jeg kan begynde at ryste og skælve over hele min krop, simpelthen bare af savn. Det savn der har lavet et kæmpe stort hul i mit bryst. Et hul der aldrig blive heelet fuldstændigt.
De eneste tidspunkter jeg er helt hudløs ærlig over for mig selv er når jeg græder over mit tab. Når jeg slipper alle tøjler og bare græder. I 10-, 15-, 20 minutter i træk. Hvor det eneste der betyder noget er mine tåre der triller ned over mine kinder og gør mit tøj vådt.
Når jeg ikke græder giver jeg ikke mig selv lov til at savne og sørge. Jeg er rigtigt dårlig til det. Jeg hader at have ondt at mig selv og jeg hader at klynke over mit liv. Og det er jo det man egentlig gør når man er ked af det. Så whiner man så pisse meget. Men jeg tror på at det er sundt. Man skal ud med sine følelser en gang imellem.
Når jeg går rundt normalt prøver jeg at tænke så lidt som muligt på min mor. Jeg ville ikke have at savnet fylder så meget i min hverdag. Alligevel er det de mindste ting der kan få mig til at tænke på hende; et ur der tikker på en bestemt måde, en sang der bliver spillet, et ord. Jeg kan få næsten alle ting til at minde om hende. Det er skræmmende. Jeg har ikke været nede på kirkegården i rigtigt lang tid efterhånden. Jeg føler ikke jeg har overskuddet til det. Det giver mig dårlig samvittighed, det er my job at passe den grav. Passe på min mor. Men den ligner lort. Smder er ikke blevet gjort noget ved den siden hendes fødselsdag i juni. Jeg ville ønske der var en der passede den. Så jeg vidste at hun havde det godt. Men det sker jo nok ikke

Jeg ville giver alt jeg har. Alt jeg nogensinde kommer til at eje bare for at se hende og snakke med hende en til gang. Jeg har så mange ting jeg vil sige til hende. Så mange ting hun aldrig får afvide. Jeg vil gøre alt for at leve de sidste 2 uger af hendes liv om igen. Jeg var den dårligste datter i de uger. Jeg besøgte hende ikke tit nok. Jeg fik ikke sagt at jeg elskede hende. De sidste to gange jeg var inde hos hende, havde hun det dårligt. Det var de dårligste tidspunkter jeg havde valgt. Hvis bare jeg kunne sige undskyld. Hvis bare jeg kunne sige hvor megethun stadig betyder for mig. Hvis bare jg kunne sige tak.

Mor jeg savner dig så helt ufattelig meget. For hver dag ser går bliver savnet større og større.
Mor jeg elsker dig!

Tankerne om Gud

Er han deroppe et sted? Jeg har aldrig været særligt troende. Jeg kan godt lide tanken om at der er noget eller nogle der holder hånden over os. Samtidig synes jeg det er en hel del skræmmende. Det med at ALT er skrevet i skæbnen. At i sidste ende har vi ikke nogen fri vilje. Det kan jeg ellers godt lide at tro jeg har.
Det er sjovt som nogle mennesker er villige til at ofre alt for religion. I Bibelen står der skrevet en lignelse om en mand der er villig til at dræbe sin eneste søn, bare fordi Gud siger han skal. Jeg ved godt at det sikkert bare er en historie og sådan. Men der er da helt sikkert folk der vil opgive så meget for troen. Også den dag i dag.
Det er sjovt sådan med tro. For lige så meget som jeg gerne vil tro, ligeså meget er der i mig der siger det er noget pis. Jeg ville ikke kunne overbevise mig selv om at det var Gud der havde skabt verden. Jeg er alt for oplyst. Det er nok derfor at der er færre og færre rigtigt troende. Folk er for oplyste.

Jeg tror på at religion er kilden til næsten alt ondt. Næsten alle krige har handlet om religion. Folk vil omvende hinanden. Det forstår jeg ikke helt. Kan man ikke bare acceptere at det ikke er alle der har de samme holdninger og måder at beskue verden på. Åbenbart ikke.
Hvis der ikke fandtest religion hvad så? Hvad ville det så være i verden? Religion er jo også det der skaber håb. Det er det der har lært os om næste kærlighed. Religion kan gøre så meget for en. Religion er vigtigt meget vigtigt. Når man ligger og er syg er det eneste man har håbet. Håbet om at vende tilbage til livet. I en sådan situation tror jeg det ville være ok løl rart at have noget at tro på. Noget man kunne holde fast i.

Et nyt kapitel. En ny start. Et nyt liv.

Første indslag. Første gang jeg prøver dette. 
Hvad skal jeg starte med? Hvad plejer folk? Er det her jeg skal skrive hvem jeg er? Eller fortælle hvad mit formål med det her er? Jeg ved det ikke. Jeg kunne starte med at skrive hvad jeg hedder, hvem jeg er, hvor jeg kommer fra og hvad jeg går op i, men det er ikke det jeg har lyst til.
Jeg tror jeg skriver for min egen skyld, jo selvfølgelig hvem skulle jeg ellers skrive for. Men altså for min egen skyld. Jeg er ikke nødvendigvis interreseret i at der er nogen der læser det her, det ville da slet ikke gøre noget, men jeg gør det for min egen selvheldbredelse.
Selvheldbredelse? Ja det er et af de ord der kun lyder godt i ens eget hovede. Men ja selvheldbredelse. Ser I (nu bruger jeg I som om nogen læser med, men det lyder altså bedre) for lidt over et halvt år siden mistede jeg min mor. Hun havde kæmpet mod kræften i lang tid. Men d. 26/2-12 lidt i 5 om morgenen kunne hun ikke mere. Det sidste halve år har jeg kun været en skygge af mig selv. Hvis jeg spørger min venner og veninder vil de helt sikkert sige nej. Men indeni mig har det ikke været det samme. Det er jo en selvfølge. Men nu. Nu vil jeg begynde på en ny start deraf navnet "Et nyt liv", det her er mit nye liv. Jeg vil bruge denne blog til at komme ud med alle mine følelser. Alt det rod jeg har inde i mit hovede. Til at skrive alle mine mål. Og alle mine fremskridt ned.
Det her skal nok blive fedt jeg kan mærke det

Kyys fra nu!


-som I kan læste har jeg alligevel valgt at skrive hvert fald mit første indlæg ind. De andre kommer sikkert på et tidspunkt.

Nyt igen

Åhh jeg er så forfærdelig dårlig til sådan noget elektronik. Min veninde loggede på sin gmail på min telefon, nu kan jeg ikke få adgang til min gamle blog. Det virker simpelt hen bare ikke. Super irriterende!!!! Men hvert fald, nu starter jeg på ny, igen. Jeg ville ha' postet mine gamle indslag, men jeg kunne ikke finde ud af bare at kopiere dem, så jeg tror ikke det bliver til noget. Måske.
Men her er den så. Den nye blog...
Men tjek lige de gamle indlæg ud: etheltnytliv.blogspot.com