Jeg mangler dig

Nogle gange når jeg skal til at sove, føler jeg mig ensom.

Min seng er alt for stor og tom uden dig.

Nogle gange når jeg sidder for mig selv, savner jeg dine kys mod min hals.

Nogle gange når jeg går en tur, savner jeg din hånd i min.

Du mangler i mine tanker.

Og i mit liv.

I mit hoved burde vi være sammen. 

Være sammen, altid.

Savnet er dog størst når jeg ligger her i min seng.

Så savner jeg dine arme omkring mig.

Dine blide kys.

Din stemme

Bare anderkendelse tak

Jeg ville ønske jeg kunne tage gode billeder. Billeder jeg så ville kunne dele med jer. Billeder så disse ting vil blive mere spændende for jeg at læse. Stemnings billeder af alt jeg foretog mig. IG billedere så jeg kunne være for fash til verden (hashtag YOLO) Men nej det kan jeg ikke. Jeg har ikke et stor og bragende spejlrefleks kamera. Jeg har min telefon og et gammel dårligt et.

Til gengæld håber jeg at ord er nok. Jeg håber min ord er fængslende nok. At man har lyst til at læse mine indlæg færdig. At man har lyst til at bladre om på næste side.

Nu sniger jeg lige et lille Fie Laursen citat ind "Jeg har ikke lyst til at blive kendt. Jeg har lyst til at blive anderkendt". Der er så den lille forskel på Fie og mig selv. Jeg mener det faktisk.
Det håber jeg at mine ord kan gøre.

The Intouchables

Igår var jeg inde og se "The Intouchables", med min far.

Jeg indrømmer det. Det er en af de bedste film jeg nogensinde har set.

Kort fortalt handler den om en mand der er lam fra halsen og ned. Han kan derfor ikke gøre noget selv og skal have hjælp til alt. Han ansætter Driss, en sort mand, til at passe på sig. 

Driss er den mest ligeud, sjove og helt igennem fantastiske mand nogensinde. De udvikler et helt unik venskab.

Hele filmen igennem sad jeg med det største smil på mine læber. Udover mig var det nærmest kun middelaldrende mænd og kvinder. Alt det jeg syntes var sjovest, syntes de andre åbenbart ikke. Så jeg tog mig i at grine alene, flere gange. Til gengæld de tidspunkter hvor på biografen rungede af latter sad jeg mest bare og smilede lidt mere. Halv gamle mennesker har en mærkelig form for humor.  

Alt i alt er det er virkelig anbefaledelesværdi film som jeg synes alle burde se.

+ den er baseret på en sand historie. Hvilket gør den endnu sødere

Dear Bestfriend

*bestfriends.
Kæreste Asta, Astrid og Frida

Jeg tror egentlig det jeg bare vil sige er tak. Tak for at have været der altid. Tak for at i stadig kan holde mig ud. Jeg elsker hver tid vi har sammen. Både alle fire (#YOLO #SWAG), og alle de gange jeg bare er alene sammen med hver enkelt sf jer. I er virkelig nogle af de personer jeg æææælsker allermest. Jeg ved slet ikke hvad jeg skulle gøre uden jer. Nu kommer klichéen: jeg vil ikke kunne leve uden jer. I giver mit liv værdi. Tak!

Kære Nanna og Ditte

Jeg er så uendelig glad for at vi var på Kulsø sammen. Det betyder så meget. I har begge to en meget stor plads i mit hjerte. Jeg er glad for hver enkel stund vi har sammen. Med chokoladesovs, twister og dumme ting. Jeg glæder mig til næste gang vi ses (Ditte åben det brev!). I kan virkelig få mig op når jeg føler mig nede! Og få mine skyer til at forsvinde. Jeg elsker jer.

Kære Signe.

Jeg elsker dig. Jeg ved ikke hvad jeg skal skrive du har hørt det hele før. Og kommer garanteret til at høre det igen. Du betyder så meget for mig. Jeg ved at jeg altid kan komme til dig. Selv med den mindste tøjkrise. Det betyder så meget for mig. Jeg ved jeg altid kan regne med dig. Du er skøn.

Kære Johan

Der er egentlig ikke så meget at sige. Jeg kan huske da vi skulle rykke op til mini. Vi løb rundt på en eller anden mark og havde vores egen fest. Jeg tror det er efter den weekend at du er kommet til at betyde så meget for mig. Jeg elsker alle vores gåture. Og alle vores snakke. Jeg ved at du altid vil være der. Lige meget hvad. Jeg elsker dig!


I betyder alle alverden for mig!

Det hele er godt

Før har jeg skrevet og spurgt om i kender de dage hvor alt bare er lort. 

Nu vil jeg gøre det præcis modsatte: kender i de dage hvor alt falder på plads, og alt er godt?

Jeg har været sammen med de bedste mennesker.

Danset den bedste dans.

Sunget den bedste sang.

Hørt den bedste musik.
Snakket om de bedste ting.

Jeg har gået den bedste tur.

Det har kun været godt. 

Prooooooojektopgave

Projektopgave. Bare ordet for mig til at gabe.

Men ikke desto mindre er det det jeg bruger hele min uge på.

Der er kun gået lidt under to dage og jeg synes allerede det er slemt.

To af mine veninder og jeg har valgt at have om stamceller. - Skrev jeg i tirsdages.

Nu er det torsdag. klokken er 23.06 vi er næsten færdig og jeg er aaaaaaalt for glad. Jeg glæder mig som et lille barn til imorgen. Imorgen kl. 12.00. Der er vi færdige. 

Jeg har haft det godt i denne uge.

Været sammen med de bedste.

Tak.

Andet har jeg ikke at sige.

Tak!

Jeg bobler af glæde

Jeg bobler af glæde.

Jeg er simpelt hen så glad.

Jeg kunne løbe. Løbe hele jorden rundt.

Hoppe og danse af glæde.

På et sekund vendte mit humør.

Det hele går godt.

Mit liv er perfekt.

Jeg bobler af glæde.

Dear Crush

Kæreste Mr. X

Jeg hader som pesten at jeg er så vild med dig. Jeg forstår det ikke. Hvorfor lige præcis dig?
Du gør noget ved mig. Noget som kun du kan gøre. Du kan altid få mig til at grine, eller trække lidt på smilebåndet. Jeg er mange gange blevet fascineret af dig. Din måde at opfører dig overfor andre. Det er det bedste. Jeg bliver altid så glad når jeg er sammen med dig.
Du er den jeg har lyst til at fortælle ALT til. Den hvis dag jeg vil høre alt om. Du er den hvis liv jeg gerne vil kom helt ind på. Du kan gøre min dag bedre blot du smiler til mig. Hvis vi har været sammen, er jeg altid helt "høj" bagefter. Samtidig er du den jeg har sværest ved at læse. Sværest ved at gennemskue. Jeg kan ikke finde ud af hvad der foregår inde på den anden side. Du er som en lukket dør.
Du er en af dem jeg tænker mest på.
Tak fordi du er den du er. Tak for alt.

Dear rolemodel

Kære Tina Dickow

Ja, jeg ved slet ikke hvor jeg skal starte.
Jeg holder så uendeligt meget af din musik. Den betyder noget helt specielt for mig.
Den bringer en masse dejlige minder frem. Også ting som jeg helst vil glemme. Din musik for mig til at føle mig som et levende menneske. Hver gang jeg hører en af dine sange skråler jeg med. Til trods for jeg ved, jeg ikke kan synge.
Din stemme er så smuk. Så helt igennem forførende og fantastisk. Jeg ville af hele mit hjerte ønske at jeg kunne synge bare halvt så godt.
Et af mine aller største ønsker er at møde dig. Jeg har drømt om dette så længe og håber på at det kan ske en dag.


De kærligste hilsner

Amanda Køhler

Det hele ramler sammen

Jeg er ikke god nok. Der er intet af det jeg gør der nogensinde er eller har været godt nok.
Når jeg kigger på mig selv er det eneste jeg føler; foragt.
Jeg har tit fået af vide at jeg var stærk. Ikke en skid. Se mig nu, jeg er den mest ynkelig person i verden.
Jeg forstår det ikke. Jeg ved ikke hvor det kommer fra. Det eneste jeg ved at jeg hader mig selv så inderligt meget. Jeg prøver bare at tage noget ost til min vin, men nej. Det hjælper ikke.

Jeg plejede at være stærk. Jeg plejede at have selvtillid og jeg var selvsikker. Ikke mere.
Jeg har svigtet mig selv og andre så mange gange.  Jeg har set folk væmmes ved de ting jeg gør og den jeg er. Jeg har så mange mindreværdskomplekser. Jeg har taget så meget på. Jeg har fået så meget mere uren hud. Mine lår er endnu grimmere end de plejer.

Jeg tror ikke på det når folk siger noget pænt til mig. Hvorfor skulle de kunne lide mig? Jeg lyver, sladrer og er en dårlig veninde. Alle burde gå i en kæmpe cirkel uden om mig. Væk fra mig. Flygt fra mig. Løb. LØB.

Tænk at man kan føle sig så ensom i en verden med over 7 mia. mennesker. Tænk at man kan have det så dårligt i et velfærdssamfund. Tænk at man kan hade så meget i et fredeligt land som Danmark.

JEG HADER DEN JEG ER BLEVET

Hvis bare jeg troede på liv efter døden, ville mit højeste ønske være let nok at opfylde.

Dracophobia inspiration

Jeg tænkte jeg vil prøve noget i de næste indslag. Det var noget jeg læste på en facebook side der hedder, Dracophobia- the fear of being a ferret, meget fed side nu jeg tænker over det. Men hvertfald der var en admin der havde lavet: dear family, dear enemy, dear crush, dear rolemodel og dear bestfriend. 
Det er virkelig dumt, men jeg tænkte det nok er meget sjovt at skrive. Jeg vil skrive et af dem imorgen regner jeg med. Også kommer de andre ellers i løbet af et par dage. Jeg har nemlig også et par andre ting jeg godt lige vil skrive om. Nu må vi se hvordan det kommer til at gå. Og bare rolig. Jeg skriver på dansk. Det tror jeg I skal være glade for!<3

Kold. Koldere. Koldest

Det æder mig langsomt indefra. Mørket der omslutter mig. Det bliver koldere og koldere. Inden i mig er der intet andet end tomhed. Jeg kan ikke mærke noget. Mit hjerte er koldt. Det bliver koldere dag for dag. Den evige stræben efter det uopnåelige. Ordene der trykker mod min hjerne og mit hjerte, men de kan ikke komme ud. De vil ikke ud. Jeg er bange. Bange for andres reaktion. Reaktionen på mine ord. Dem der gemmer sig inde i mig. Dem som jeg aldrig har turdet sige. Jeg er bange for det ukendelige. Og dermed også fremtiden. Hvad venter der? Hvad skal der ske med mig? Mine tanker? Mine følelser? Og de usagte ord? Der aldrig bliver andet end usagte. Hjernen der tænker på alt hvad der sker i mig. Alt hvad jeg skal nå. Alt hvad jeg skal sige. Alt det jeg ikke skal sige. Kroppen følger med. Sjælen og hjertet kan ikke følge med. De to danser en evig ustoppelig dans. De vil ikke med. De vil ikke samme vej som min hjerne. Og min krop. De vil blive i nuet. Bliver her hvor der er noget jeg kender. Her hvor der er rart. Men her er ikke rart. Min hjerne hader det. Den vil ikke mere. Den vil videre. Videre ud i livet. Der hvor der er noget der betyder noget. Og mine tanker har en værdi. Til der hvor jeg ikke kun er en brik i ens puslespil. Jeg vil styre mit eget puslespil. Jeg vil være dukkefører. Den der bliver set op til. Lyttet til. Den der ikke bliver set ned på. Men selv det er jeg bange for. Igen bange fordi jeg ikke ved hvad det ville gøre ved mig. Gøre ved mit syn på livet. Livets betydning.  Jeg hader min egen angst. Min angst for ting jeg ikke kender. Lige meget hvad sidder den inde i mig. Jeg har prøvet at fjerne den. At dræbe den. Den vil aldrig flytte. Den bor inde i mig. Den kan lide mig. Jeg hader den. Det er vel et fint lille slagsmål vi har der. Den prøver at overtage mig. Jeg prøver at slå den ihjel. Den har vundet. Næsten. Jeg sidder og bliver bange for mig selv. Bange for hvad der skal ske i morgen. Bange for de ord jeg vil have ud. Dem der ikke vil ud. Bange for dem der ryger ud. Dem jeg ikke vil have ud. Mørket har nu helt fortæret mig. Jeg er her ikke længere. Jeg er kun en skygge af mig selv. Jeg bliver aldrig den samme. Hvert sekund ændrer jeg mig. Jeg vil aldrig komme tilbage til det samme sekund. Minut. Time. Mit liv er i fuld gang. Jeg er bange for at jeg ikke for nok ud af det. Det kommer aldrig tilbage. Det bliver aldrig det samme. Jeg skammer mig over at jeg er bange. Bange for den mest naturlige ting i livet. Nemlig livet.  Og det er den eneste ting jeg ikke bare lige kan få til at stoppe.  

Livet. Liv. Lev i nuet.