Er han deroppe et sted? Jeg har aldrig været særligt troende. Jeg kan godt lide tanken om at der er noget eller nogle der holder hånden over os. Samtidig synes jeg det er en hel del skræmmende. Det med at ALT er skrevet i skæbnen. At i sidste ende har vi ikke nogen fri vilje. Det kan jeg ellers godt lide at tro jeg har.
Det er sjovt som nogle mennesker er villige til at ofre alt for religion. I Bibelen står der skrevet en lignelse om en mand der er villig til at dræbe sin eneste søn, bare fordi Gud siger han skal. Jeg ved godt at det sikkert bare er en historie og sådan. Men der er da helt sikkert folk der vil opgive så meget for troen. Også den dag i dag.
Det er sjovt sådan med tro. For lige så meget som jeg gerne vil tro, ligeså meget er der i mig der siger det er noget pis. Jeg ville ikke kunne overbevise mig selv om at det var Gud der havde skabt verden. Jeg er alt for oplyst. Det er nok derfor at der er færre og færre rigtigt troende. Folk er for oplyste.
Jeg tror på at religion er kilden til næsten alt ondt. Næsten alle krige har handlet om religion. Folk vil omvende hinanden. Det forstår jeg ikke helt. Kan man ikke bare acceptere at det ikke er alle der har de samme holdninger og måder at beskue verden på. Åbenbart ikke.
Hvis der ikke fandtest religion hvad så? Hvad ville det så være i verden? Religion er jo også det der skaber håb. Det er det der har lært os om næste kærlighed. Religion kan gøre så meget for en. Religion er vigtigt meget vigtigt. Når man ligger og er syg er det eneste man har håbet. Håbet om at vende tilbage til livet. I en sådan situation tror jeg det ville være ok løl rart at have noget at tro på. Noget man kunne holde fast i.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar