Mor, jeg elsker dig

Nogle gange slår det ned i mig som et lyn, hvor meget jeg savner dig. Jeg kan begynde at ryste og skælve over hele min krop, simpelthen bare af savn. Det savn der har lavet et kæmpe stort hul i mit bryst. Et hul der aldrig blive heelet fuldstændigt.
De eneste tidspunkter jeg er helt hudløs ærlig over for mig selv er når jeg græder over mit tab. Når jeg slipper alle tøjler og bare græder. I 10-, 15-, 20 minutter i træk. Hvor det eneste der betyder noget er mine tåre der triller ned over mine kinder og gør mit tøj vådt.
Når jeg ikke græder giver jeg ikke mig selv lov til at savne og sørge. Jeg er rigtigt dårlig til det. Jeg hader at have ondt at mig selv og jeg hader at klynke over mit liv. Og det er jo det man egentlig gør når man er ked af det. Så whiner man så pisse meget. Men jeg tror på at det er sundt. Man skal ud med sine følelser en gang imellem.
Når jeg går rundt normalt prøver jeg at tænke så lidt som muligt på min mor. Jeg ville ikke have at savnet fylder så meget i min hverdag. Alligevel er det de mindste ting der kan få mig til at tænke på hende; et ur der tikker på en bestemt måde, en sang der bliver spillet, et ord. Jeg kan få næsten alle ting til at minde om hende. Det er skræmmende. Jeg har ikke været nede på kirkegården i rigtigt lang tid efterhånden. Jeg føler ikke jeg har overskuddet til det. Det giver mig dårlig samvittighed, det er my job at passe den grav. Passe på min mor. Men den ligner lort. Smder er ikke blevet gjort noget ved den siden hendes fødselsdag i juni. Jeg ville ønske der var en der passede den. Så jeg vidste at hun havde det godt. Men det sker jo nok ikke

Jeg ville giver alt jeg har. Alt jeg nogensinde kommer til at eje bare for at se hende og snakke med hende en til gang. Jeg har så mange ting jeg vil sige til hende. Så mange ting hun aldrig får afvide. Jeg vil gøre alt for at leve de sidste 2 uger af hendes liv om igen. Jeg var den dårligste datter i de uger. Jeg besøgte hende ikke tit nok. Jeg fik ikke sagt at jeg elskede hende. De sidste to gange jeg var inde hos hende, havde hun det dårligt. Det var de dårligste tidspunkter jeg havde valgt. Hvis bare jeg kunne sige undskyld. Hvis bare jeg kunne sige hvor megethun stadig betyder for mig. Hvis bare jg kunne sige tak.

Mor jeg savner dig så helt ufattelig meget. For hver dag ser går bliver savnet større og større.
Mor jeg elsker dig!