Der er intet som en dårlig popsang, der bringer alle minderne frem. Høre en sang der kom frem da jeg gik i 7. klasse, den minder mig om alle de dumme ting jeg lavede netop i 7. Høre Burhan G med "Jeg vil ha' dig for mig selv", vi sang den i 6. klasse i musik. Jeg har lige brugt en uge af mit liv, på netop denne og de andre af hans yderst smukke (læs ironien) sange. Og jeg er kommet til at elske dem. Det indrømmer jeg gerne.
Det er sjovt at en sang kan få en til at bryde ud i gråd, eller få en til at være glad, så glad man ikke har været i lang tid. Der er intet som musik- især ikke dårligt popmusik, der kan lige præcis dette. Og jeg ved at i alle, lige meget hvor meget i benægter det, kan synge med på både Medina, Burhan G, Nik og Jay og sågar Rasmus Seebach. Det er da forunderligt, et eller andet sted, at det musik mange af os synes er dårligst, er det musik der samler os allermest. Tænk en ekstra gang over den.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar