mandag den 7. januar 2013

Ingen hænder, ingen kage


Jeg vil gerne sige undskyld for alt det nye fortolkning
Jeg ved jo godt, at i alle sammen gerne ville sidde og se Frøken Nitouche lige nu.
Og hvorfor skal der overhovedet skrives noget nyt når Matador er lavet?
 Når vi har Olsen Banden og Bryggeren?
Jo det skal jeg sige dem, der er fordi der også skal være noget at glæde sig over om 50 år. 
Så kan jeres børn sidde og sige "Købmanden, årh dengang kunne man noget."

Man håber jo altid på at fremtiden, på en eller måde, kommer til at ligne fortiden, fordi nutiden den er der aldrig særligt meget ved.
Dengang.
Dengang.
Dengang hvor sommeren var lang og vinteren var bindende kold.
Alle mennesker boende på Amager, der var landskamp mod Sverige hver søndag.

Verden er blevet hård og kold og farlig.
Der er så pisse meget vold i dag. Det var der ikke dengang.
Det blev i hvert fald ikke anmeldt, for det var ikke vold.
Det var bare opdragelse eller indlæringsvanskeligheder, kite-håndethed eller skamysler.
Dengang skulle alle jo opdrages; konen, børnene, andre mandfolk på kroen.
Der var altid en grund til at forklare folk nogle borgerelige ord og give dem en overhaling.
Men vold? Det var det ikke.

1. verdenskrig det var jo ikke engang en  rigtig krig, det var bare en lang diskussion. 
Ikke som idag hvor man tager en flyvemaskine og brager ind i et højt hus, fordi man ikke lige føler man bliver set. 

Alle vil på tv i dag. 
Unge mennesker i Jylland, de vil kneppe Osama Bin Laden, bare fordi de har set ham på fjernsyn.

Dengang. Der var styr på tingene dengang.
 Det kan godt være der var slaveri.
Men der var ikke illegale indvandrere.
Det var dengang hvor man lørdag aften tog en tur til England og plyndrede og voldtog.
Dengang man stod sammen som nation. S
å kom der en mand ned på torvet og sagde "I morgen skal alle våbenfører mænd mellem 16 og 25 stille her og få en riffel, så går vi mod Tyskland."
Imorgen siger du? Pis jeg skulle have været til frisøren. 

Der var også bedre råvarer dengang. 
Jordbær, de smagte af jord og man havde dem kun 14 dage om året.
Og man plukkede dem selv.
Det var også lettere at tygge maden dengang, fordi man havde tænder.
I dag kommer maden til gengæld af sig selv.
 Fra kommunen.
Vælling i friske grå nuancer hver dag.

De gode gamle dage.



-Købmanden, Ingen hænder. Jonatan Spang 
& Blæs Bukki


















Ingen kommentarer:

Send en kommentar