torsdag den 7. november 2013

Overload


Jeg havde et mareridt om udskidt røvgryde i form af mit eget selv 

Halvt slået ihjel af info-overload, sagde jeg farvel 
Så nu jeg på bar bund, uden beat og med fortiden slettet 
Tænk engang, skudt i sænk, en simpel sang ville gøre mig lettet 
Men spilledåsen feeder 
Det mit liv på repeat, og jeg vakler omkring i min egen gårdhave 
Hvordan fanden tackler man verdens problemer 
Med fakler og bannere, computere og scannere, men vi stener 
Mest af alt mig selv og de andre velopdrættede aber jeg ligner 
Hvis vi forener det videnskabelige, det lidenskabelige og det gustne 
I det rustne maskineri de kalder systemet, ku vi operere mod brok og slippe af med problemet 
Mine skuldre er for smalle, jeg må gøre noget før de brækker 
Prøver at trække på dem, men byrden blir for tung 
Jeg for ung, og det trækker fra mit åbne fjernsyn 
Torden, lynild og alt for langt ude historier 
Verden er blevet for lille, der er ingen overskydende plads til glorier 
Ud at lede efter det fede, vi blir fyldt op af tomme kalorier 
Hvad mener du - Hvad tror jeg - Kender du det 
Hvor er den snor, der sku ku styre marionetterne og kætterne 
De højtråbende med hætterne, de håbende, måbende, selvudsletterne 
Der står X på etiketterne - De lasede og fulde af rifter 
Væggene har ører – Hallo - Sig mig, hører I efter 
Ingen hæfter sig ved ordene, når beboerne af Jorden kæfter op 
Det blir stonefaces og hvid støj, mens alle venter på at det hele ska stop 
Den store røvgryde - Væltet – Fuck - Den var fyldt til randen med informationer for fler millioner 
I samlet trop vasker vi op på stranden, men der er så meget nu 
Så mange ord, troer og så meget pis 
Det når mig langt op over navlen, stiger konstant og stinker af nemesis 
Veltilfreds blir Noahs Ark solgt kontant til højeste bud 
Og først når skuden er kæntret, står det uændrede fact fast 
At mennesket er Gud 
Og når jeg drikker den enbårnes blod fra flasken for at forsvinde 
Er der langt fra hvor jeg står og til magtens tinde i verdens virvar 
Vi gi’r og ta’r af Jesus ”Gee’s us - Jes-us - Just Us” 
Mens vi fjerner os fra kosmos - Messer Trust us 
For ind i Helvede hvor det går i en stank af brændt kød og fosfor 
Som tandløse nossefår 
Kom så, kom så, jeg sagde kom så 
Ådselsgribbene kredser og føler kun for smagen i deres del af kagen 
Hvad er dagens ret - Kød og blod - Fuck sagen 
Det løber ned af hagen og ud i kloakken 
For alting blir ved snakken og om lidt er der fodboldkamp i Parken – Kom så 
Med kritik af alt fra de værste TV-serier til diverse tilbudsferier 
Læserbrevs spalternenes nazistiske optagelseskriterier 
Hva sker der - Om lidt ka jeg klone min kone så jeg får fler eller mig selv 
Så jeg ka lave min egen hær og demonster for mere selvværd inden Glistrups hammer falder 
For den rammer ik de rigtige, ligsom brostenene da Nørrebro stod i flammer 
Jeg hører de kalder - De uskyldige bag tremmer 
Jamrer i klammer fra bladhylden hos min lokale kræmmer 
Skriger, mens lovens lange arm strammer grebet 
Og det skræmmer mig at det stadig ka bli'e klammer 
Jeg har brug for en krammer, men gaderne pulserer med ligegyldighed 
Og jeg hader det - Jeg ka ane koldsved på deres facader 
Mens jeg sindsforvirret vader blandt potentielle venner eller fjender 
Får lyst til at slås, men er pacifist - Det gør ondt, jeg må ha en blist - Eller er det et brist 
Intet står fast - Kun at jeg blir ommøbleret af omgivelserne 
Foregivelserne - Jeg skriver, for jeg trives, når jeg rapper eller blabber 
Og det er der fælden klapper - Når en husneger narrer sig selv til at erfare 
At han er mere end en klovn, når han tar en slapper fra zapperiet 
Og ser at de mange dele er et større hele, der kun holdes sammen af mørnede lapper 
Der ingen supermænd, kun attrapper 
Fortørnet skræpper jeg op, mens følelserne kværker mig og mærker mig i livet herfra 
Og til døden forstærker mig i troen på brugen af klaps på skuldrene til det smuldrende individ 
Du ka tro hvad du vil, mens der stadig er tid, men det os selv der skaber splid 
Sender det ud på hybrid og knepper os selv så hårdt 
At vi tuder, når maskebal blir maskefald, og vi vågner op uden pudder med sjælen i knuder 
Ka du holde skansen uden dit panser - Bruger du dine fejl som spejl, når livet standser 
Festen er borte med blæsten, og formålet med livet et pust i sivet til alle dansere 
En undskyldning for at gå banz eller råbe nej tak til sine sanser 
Hjerteskærende, blærende, ærende, belærende 
Fortærende som en pagt for bannerbærerne, for som sagt 
Havde jeg et mareridt om udskidt røvgryde i form af mit eget selv 
Halvt slået ihjel af info-overload, sagde jeg farvel 
Så nu jeg på bar bund, uden beat og med fortiden slettet 
Tænk engang, skudt i sænk, en simpel sang ville gøre mig lettet, men spilledåsen feeder
Hvid Sjokolade-

Ingen kommentarer:

Send en kommentar