Fucking lorte jul!

Jeg plejede at elske julen. Julen var min ynglings tid på året. Alle er så glade. Julestemningen er ekstremt. Overalt går der mennesker der nynner julesange. Overalt kan man lugte julekager. Julekalenderen kører i fjerneren. Alt immer af julefryd.
Jeg plejede at være i godt humør hele julen. Jeg plejede at elske bage-kage-dagen. Elske at pynte op. Elske at gå igennem gågaden og bare mærke julestemningen. Elskede at sidde og se Pyrus. Og Disneys juleshow. Det var det bedste. Sådan er det ikke mere.
Det er meningen at julen skal være den hyggeligste højtid. Julen skal være der, hvor man sidder med dem man elsker, sin familie. Det er den bedste tid på året. Man spiser god mad, drikker en snaps og tager mindst 5 kilo på.
For dem der ikke har så meget er julen ikke festlig. Ligesom den lille pige med svovlstikkerne. Hun havde ikke noget. Hun døde juleaften. For mange er julen bare endnu en tid hvor der skal bruges flere penge. De penge man ikke har. Og igen for nogen er julen en meget sørgelig ting.
Sådan er det for mig. I år bliver julen det værste. Bare der er nogen der synger en julesang begynder jeg at græde. Der er forfærdeligt. Min mor elskede julen. Hun elskede den mere end noget andet. Hun blomstrede op i juletiden. Med julepynt og julebagning. Hver jul sad vi i køkkenet med rutte-kagerullen. Nogen af mine bedste minder er fra julen.
Min mors ynglings tid var julen. I julen blomstrede hun op. Hun strålede hver jul. Hun elskede at forkæle mine tre søskende og mig. At give os gaver var noget af det bedste hun ved. At se os glade. Var det aller bedste. Hun gik altid flere måneder før og vidste hvad hun skulle købe til os. Engang havde hun købt en gave til min storebror i august. Bare fordi det lige var den rigtige ostekniv.

Det er den grund til at jeg gruer for julen i år. At hun købte den ostekniv i august er grunden til jeg ikke glæder mig. Jeg vil ikke have det bliver jul. Det er ikke jul uden hende. Det er forfærdeligt.